Skærmbillede 2015-03-03 kl. 8.10.36 AM

DaMo er modellernes stemme i nyt skærpet regelsæt

Kære medlemmer

DaMo repræsenterer modellerne i modebranchens nye skærpede regelsæt. Det er DAFI som har taget initiativ til et mere konkret og konsekvent Etisk Charter.

Gennem regler og sanktioner, har modebranchens nye etiske charter til formål at sikre danske modeller bedre trivsel og sundhed.

Læs det nye Etiske Charter HER

Da det første etiske charter blev offentliggjort i 2007 var vi meget skeptiske over manglen på konsekvenser. Derfor har vi i nu  takket ja til at sidde med om bordet, når det nye charter skal implementeres.

I den forbindelse har vi brug for jeres stemme og erfaringer.

Vi er jeres stemme

Betragt os som jeres ”tillidsrepræsentant”, som anonymt og uvildigt videreformidler jeres erfaringer fra jobs, til en styregruppe bestående af modebranchens centrale aktører.

Ring eller send en sms til Ida Burchardi på 42488660 eller skriv til contact@danskemodeller.dk, så vi kan videreformidle de udfordringer i møder i jeres arbejde.

Formand Katrine Damgaard har udtalt om det nye samarbejde:

“Vi mener det er er utroligt vigtigt initiativ der nu tages til et mere handlekraftigt og
konsekvent charter, og vi er optimistiske omkring, at modeller nu kan garanteres en
løn for udført kommercielt arbejde. Det er et stort og meget vigtigt
skridt i den rigtige retning. Som modellernes uvildige stemme, ser vi
meget frem til at påbegynde samarbejdet med den nye styregruppe.”

 

Læs pressemeddelelsen fra DAFI udsendt d. 2. marts 2015 her

 

 

Comments are closed.