988311_10151668751620880_960628532_n

DaMo inviterer til gratis kost- og træningsworkshop

DaMo inviterer til en eftermiddag med fokus på kost og træning.
Arbejdet som model kræver et helt specielt fokus på en sund livsstil og derfor  tilbyder en kostvejleder, en personlig træner og en yogainstruktør nu DaMo’s medlemmer vejledning.

Workshoppen, med fokus på ernæring og træning er gratis for vores medlemmer. Bliv medlem gratis her.

Workshoppen afholdes af DaMo’s Kostvejleder Heloise Rosing, personlig træner Anette Dyhre Larsen og yogainstruktør Fia Frydenlund.
Workshoppen bliver afholdt i Dansk Artist Forbunds lokaler

D. 5. november kl. 16 -19

Christianshavn, Dronningensgade 68, 4.

1420 København K.

Da vi gerne vil have tid og fokus på hver enkelte deltager, har vi begrænset antal af deltagere til 15 personer. Pladserne bliver fordelt efter først til mølle princippet.

Pga. de få pladser vil der blive opkrævet et no show fee på 150,- hvis man bliver forhindret og ikke melder afbud senest d. 3. november.
Tilmelding på mail til: heloise@danskemodeller.dk
Vi glæder os til en sjov eftermiddag med fokus på sund livsstil og en masse gode træningstips!

Info om underviserne

Heloise RosingHeloise Rosing, Kostvejleder: 

Jeg er medlem af Danske Modeller og en del af bestyrelsen. Jeg er uddannet kostvejleder og glæder mig utrolig meget til at arbejde for at Danske Modellers medlemmer får vejledning i kost, samt arbejde for at der i Danmark er fokus på sunde rollemodeller og skønhedsidealer.  Jeg er lidt af en kostnørd og synes det er utrolig spændende at lære om, samt undervise andre i, vigtigheden af den rette kost og hvad den gør for vores krop. Udover at lave workshop for DaMo’s medlemmer samt bestyrelsesarbejde er jeg i øjeblikket ved at læse Proces Ernæring med fokus på Vegetarisme, Økologi. Jeg bor i København.

 

 

 

 Anette D LarsenAnette Dyhre Larsen,  Personlig Træner:

Med min baggrund, som personlig træner, er mit ønske, at kunne hjælpe og vejlede Danske Modellers medlemmer omkring træning samt besvare spørgsmål vedrørende træning. Sammen med DaMos kostvejleder, håber jeg, at vi kan være med til at øge medlemmernes viden omkring sundhed, træning og velvære. Jeg bor i Århus.

 

 

 

Fia farverFia Frydenlund

Jeg er international certificeret yogalærer i både i Surya (Flow) og Chandra (blid Yoga). Jeg har altid været facineret af Yoga og har dyrket det i 10 år. Under min graviditet i 2011 gik jeg til gravidyoga, og her gik det op for mig, at jeg skulle gøre Yoga til en endnu større del af mit liv – bl.a. ved at uddanne mig til at blive en alsidig underviser. I Februar 2013 påbegyndte jeg min “Yoga Alliance 200 Hours teacher training” gennem Sattva i København som jeg færdiggjorde i juni 2013. I skrivende stund er jeg igang med overbygningen til 500 Hours, samt en børneyoga-uddannelse til foråret alt i mens jeg underviser på 2 Yoga centre 3 dage ugentligt. Jeg elsker at undervise og det skinner også igennem i min ikke altid så højtidelige men personlige stil. Jeg bor i København.

Leave A Comment