preview_6981894.png

Mød Renée Toft Simonsen ambassadør for Danske Modeller

Plan B

– interview med Renée Toft Simonsen

Af journalist Lærke Cramon

DER ER KAMP om byttet i midten. Modellen er genstand for alles opmærksomhed. Med sirligt sat hår, perfekt make-up og iført tøj fra et kendt designerhus slænger hun sig på en sofa og kigger kælent ind i kameralinsen foran sig. Hun ser afslappet ud, men bag kameraet går bølgerne højt. Udtryk, farver og omgivelser skal gå op i en højere enhed, men alle på settet kæmper med spidse albuer for at sætte netop deres aftryk på det billede, der skal tages. ”Well, we are not saving any lives here”, er der en, som udbryder i et forsøg på at dæmpe den kaotiske stemning.

Modellen i midten var Renée Toft Simonsen. Sætningen har hun taget til sig og husket på, lige siden den blev sagt på en fotosession i New York i midtfirserne. Det var dengang hendes kometkarriere tordnede derudaf.

”Som ny model tænkte jeg, at min karriere var det vigtigste i hele verden. Jeg blev opslugt at modeverden, som omfavnede mig og fangede mig ind. Jeg glemte, at det hele bare handlede om mode, og at jeg fra starten havde lovet mig selv, at det bare skulle være en sjov måde at tjene penge på. Som genstand for alles opmærksomhed kunne jeg tænke, at mit arbejde var vigtigt i en global sammenhæng. Men det var det ikke,” siger Renée Toft Simonsen i dag, når hun ser tilbage på sin karriere som international fotomodel. Sætningen blev vigtig, fordi den mindede den unge Renée Toft Simonsen om at slappe af og ikke sætte sin karriere på en piedestal.

Sytten år gammel vandt Renée Toft Simonsen den internationale skønhedskonkurrence ”Face of the 80ties”, som sendte hende til New York med en kontrakt på to millioner kroner i hånden. Jobs blev der hurtigt flere af. Hendes ansigt prydede flere udgaver af Vogue og Renée Toft Simonsen truede nu Brook Shields position som modellen med flest forsider.

Renée Toft Simonsen fortryder aldrig, at hun greb chancen og blev topmodel, men indså efter syv år, hvor arbejdsugen også inkluderede aftener og weekender, at hun var slidt op. Det enorme arbejdspres fremkaldte en angst, som fik Renée Toft Simonsen til at stille spørgsmål til måden, hun levede sit liv på.

”Det hele gik så stærkt, at jeg glemte mig selv hen ad vejen. Jeg udviklede angst, fordi jeg ikke længere havde mig selv med i mit arbejde. At arbejde som model er et arbejde uden særligt meget udvikling. Jeg fokuserede efterhånden mest på pengene, fordi der ikke var anden stimuli i mit arbejde. Angsten fik mig til at spørge: Lever jeg i overensstemmelse med den, jeg gerne vil være. Det måtte jeg konstatere, at det gjorde jeg ikke”, siger Renée Toft Simonsen.

I dag ser hun angsten som en gave. En smertefuld én af slagsen, men stadig en gave, fordi den med mellemrum får hende til at tage sit liv op til revision og stille spørgsmålet: Lever jeg som jeg ønsker?

Et spørgsmål Renée Toft Simonsen opfordrer modeller til at stille sig selv. For selvom rejser, penge og berømmelse frister, mener Renée Toft Simonsen, at det er vigtigt at forblive tro mod sig selv. Også i forhold til sit udseende.

”Jeg kunne godt tænke mig en større diversitet af modeller. Ellers er resultatet, at modellerne hakker en hæl og klipper en tå for at passe ind i skønhedsidealets skarpslebne glassko. Så længe branchen ikke er bedre til at anerkende forskellighed, ligges der et unødvendigt pres på pigerne, hvis de føler at de skal ensrette deres kroppe efter et dikteret look”, siger Renée Toft Simonsen.

Ifølge Renée Toft Simonsen er modeller uundgåeligt nødt til at have en plan b. En karriere som model er ikke en karriere, der kan vare ved. Den er tidsbegrænset til ungdommen.

”Det er ligesom sportsfolk. Når en fodboldspiller er 32, er han faktisk ved at være en gammel spiller. Både modellen og sportsstjernen skal have en plan b, for når alderen indhenter dem, kan de ikke konkurrere med de unge i branchen”.

Renée Toft Simonsen aftalte med sig selv, at hun på et tidspunkt skulle hjem igen og have sig en uddannelse. Hendes plan b blev psykologistudiet. En plan b lyder som noget, man vælger, hvis plan a går i vasken, men sådan var det ikke for Renée Toft Simonsen.

”Jeg har arbejdet som model fra jeg var femten til jeg var fireogtyve, og det kedede mig efterhånden. At være model er en sjov måde at tjene penge på, men det er ikke en karriere med mange stimuli og udviklingsmuligheder. Det ligger ikke i den branche. Det skal man som model indstille sig på. Jeg blev lykkelig, da jeg iværksatte min plan b og begyndte at studere. Det var det, der gav mening for mig”.

Comments are closed.